Hjemme igen.

Velkommen til vores hjemmeside

En sommerdag i juli var vandstanden høj. Det blæste fra øst og pontonen i ”HØLLET” drev op i nordenden af indsøen. Så svang vinden om i sydvest, og nu drev badeplatformen ud i Odby Bugt og tog retning mod Lavbjerg Hage. Det gik rimelig hurtigt! Inden længe ville den nå Kås Hoved på Salling. Men det blev observeret fra land af både Verner og Lone! Heldigvis tog Jørgen Bach så affære og drønede ud og fik den ”flygtende” på slæb. Han bugserede den så hjem til ”HØLLET” igen, og minsandten om han ikke kunne sejle den helt ind til den lille strand her! Det var stadig højvande! - Men børn og barnlige sjæle, der nyder badet fra den frie strand, kan glæde sig over, at der stadig er en badeplatform, som nu er forsvarligt tøjret til en cementklods fra linefisker Kajs lager!

Velkommen til vores hjemmeside